Hypnose

Jeg er blevet interesseret i hypnose efter at have læst og prøvet om det. Jeg har læst en del om hvordan det virker på smertepatienter. Og det skulle virke ganske godt.

Første gang jeg hørte om det tænkte jeg at det sikkert bare var fis og humbuk, men læste videre og lærte hvordan tandlæger, læger og psykologer bruger det. Det gjorde mig meget nysgerrig og derfor forsatte jeg med at interesserer mig for det.

Jeg er pt i gang med at afprøve det på flere planer. Og kan tilbyde smertepatienter og deres pårørende fra denne side at prøve det.

Jeg er kommet frem til at det ikke kan rette op på skaderne, men det kan hjælpe hjernen med at se anderledes på den smerte der er og det virker for mange mennesker.

Hvis der er nogen der gerne vil høre mere om det så er i velkommen til at kontakte mig på kronisksmerteforum@gmail.com

 

 

Kære sol og varme, kom snart tilbage……

Så er solen begyndt at varme mindre, vejret bliver koldere og dårligere, fugtigheden bliver højere og smerter bliver værre dag for dag.

For nogen kroniske smertepatienter er varmen god og for andre er kulde godt.

Men hvad jeg først har opdaget i år, på trods af at jeg har haft smerter siden 2005, så har luftfugtigheden virkelig også en del at gøre med, hvor på smerteskalaen mine smerter er. Jo højere luftfugtighed, des værre smerter.

Jeg har virkelig overvejet hvad årsagen til dette er og er kommet frem til, at når luftfugtigheden er lav som i f.eks. Californien, så bliver huden ikke fugtig og derefter kold og ekstra følsom.

Jeg kan konstatere, at det samme skete både i år og sidste år. Når jeg er i udlandet, hvor vejret er varmt og luftfugtigheden er lav, så er der bedre forbindelse mellem hjernen og benene og derfor kan jeg gå mere sikkert (stadigvæk med krykker men alligevel….).
Så kommer jeg hjem og i løbet af kort tid så bliver gangfunktionen igen mindre og mindre i takt med vejret bliver mere koldt og fugtigt.

Det er rigtig surt, for samtidigt med at benene virkere mindre, smerterne bliver værre og dagtimerne forsvinder, så bliver det også svære at opretholde det gode humør hele tiden og når humøret bliver mere gråt, så bliver jeg også mere træt.

MEN så er det, at jeg tænker et par år tilbage, hvor jeg sad fast i en rullestol 24 timer i døgnet, 7 dagen om ugen i 52 uger om året…… Og så begynder jeg at smile igen, for jeg har det jo “skide” godt i forhold til før jeg fik mit batteri.

At huske at alt er relativt, også når det kommer til smerter, vejret og årstiden. Solen kommer jo tilbage og drømmen om at flytte sydpå lever i bedste velgående og bliver større og større år for år. Vel at mærke når det rette tidspunkt mht børn og familien kommer. Drømmen lever stadigvæk og næres af bevistheden om, at flytter jeg til et land med sol, så bliver smerterne lettere at holde ud, i længere tid en stor del af året.

Og når jeg tager en drømmende “slapper” på sofaen og mine piger kommer hjem og de slår sig ned og smilende fortæller om deres dag, så priser jeg mig lykkelig for, at de er glade for jeg er her og har tid til at lytte på dem. At lytte, spille og hygge kan de ekstra “sofatimer” jo let bruges til

Også er livet jo dejligt igen……. også selv om vejret er ved at blive koldt og gråt.

Om NY nervestimulation, hvad er rigtig og forkert ?

Nervestimulation, stimulation, batterier, hvor svært kan det være at finde rundt i….. Meget svært, selv for os med de kroniske smerter, der allerede er blevet “batteridrevne”

Jeg synes det er fantastisk dejligt, at medierne begynder at interessere sig for nervestimulation, som model mod smerter. 

I en artikel i BT om nervestimulation, blev der i dag virkelig rodet rundt i de forskellige begreber om batteriet evner. Det virkede som om der blev rodet godt rundt i til hvad, hvornår og til hvem den NYE placering af elektroderne er henvendt til. Men det kan være mig der heller ikke forstå det der stod….

For det er virkelig dejligt at de prøver og få mere ud af  nervestimulation, så flere patienter kan komme ud af pilleforbruget og få nervestimulation, så de får et bedre liv.

 

Jeg blev kontaktet af flere patienter i går, som var helt forvirret, fordi der også stod at USA ikke er med på noderne når det kommer til denne nervestimuli. Det er KUN den nye placering USA er afventende overfor, for som mange ved er jeg altså allerede i 2009 blevet opereret i USA og fået mit batteri der.

Den værste fejl er nok, at nervestimulation skulle være noget nyt, man har fundet ud af i Ålborg…… For det er da virkelig en fejl. Det NYE er PLACERINGEN af elektroderne skal være i fedtvævet, så det rammer det perifærenervesystem, fremfor den placering man har gjort hidtil i epiduralrummet (SCS) eller under huden ved det ramte område (PNS).

Det artiklen IKKE beskrev, var forskellen på SCS og PNS-metodenrne og den nye metode.

Det er korrekt, at det er nyt at ville placere det i fedtvævet. For hos os andre er elektroderne placeret i epiduralkanalen, så vi får stimuli ud i centralnervesystemet. Min erfaring er dog, at jeg også har glæde af det i det hele mit nervesystem, men kun derfra hvor den er ment til at virke gennem placeringen i epiduralrummet. Det jeg er ved at undersøge nu er hvorfor og hvordan den nye placering er anderledes. Dette vender jeg tilbage med.

Det man hele tiden har brugt ved kroniske smerter efter f.eks. diskusprolaps problemer er SCS (bagstrengsstimulator). I artiklen står der, at man kan bruge den nye placering til disse smerter, men ikke, hvordan det virker og hvorfor det er bedre/anderledes end SCS.

2. svære ting at forstå er, at det er NYT, for der var ikke præciseret at det kun ER placeringen der er ny. Stimulation mod smerter har man jo brugt det i mere end 40 år.

3. ting er, at man ikke anerkender dette i USA endnu, men faktum er, at man har opereret mere end 60.000 med stimulation bare i løbet af de sidste 15 år i USA alene.
Alene har den læge jeg blev opereret af, i 2009 indsat gennemsnitligt 250 systemer på patienter PR ÅR, siden han startede med det og jeg er sikker på, det ikke er blevet færre pr år -tværtimod.

MEN det kan være at BT mener, at det man i andre lande kan være påpasselig med, kan muligvis være placeringen af elektroderne (men jeg ved det jo ikke). Man (f.eks. Sundhedsmyndighederne i USA) vil muligvis gerne kende til succesraterne, så man ikke skal omplacere elektroderne unødvendigt og det virker da umildbart meget fornuftigt. Lidt i stil med “hvis det virker, hvorfor skal man så ændre det”. 
På den anden siden, kan man jo altså konstanter, at det er svært, at opdage nye ting, hvis man ikke tager en chance i ny og næ…. Det må man sige de gjorde i mit tilfælde, hvor lægerne i Danmark havde sagt nej til at replacere elektroderne (der havde flyttet sig) og man i USA vælger at placere elektroderne i forlængelse af hinanden i stedet for som normalt -ved siden af hinanden.
Så det er så forskelligt hvornår læger, Sundhedsstyrelsen mv tør tage chancer og hvornår de stiller sig afventende…..

Men hvor er det dog dejligt, at der er nogen, der tør tage de chancer, for så lærer man noget nyt til fordel for patienterne.